Skip to main content

Gæsteindlæg af Mitzie Pitzner fra Fonden IBE – Ingen Bliver Efterladt. Illustrationer og grafik af Ulla Skov.

Jeg er en del af en gruppe forældre, som har vores unge med Downs Syndrom boende på det samme bosted i København. Jeg har igennem årene set en langsom nedbrydning af handicapområdet, hvor besparelserne igen og igen går ud over kommunens svageste borgere, der iblandt vores voksne børn. Vi mærker på egen krop det større og større behov for at vi, som pårørende, træder til og hjælper med at få hverdagen til at fungere for de unge.

Pædagogerne er pressede – normeringen bliver mindre og mindre, mens antallet af handicappede i kommunen vokser!

Pædagogerne er pressede – normeringen bliver mindre og mindre, mens antallet af handicappede i kommunen vokser! Og selvom vores børn pr definition er blevet voksne, så er der mange ting, de skal have hjælp til. Udover praktiske ting, som tøjvask, indkøb, lægebesøg, hygiejne, forståelsen af penge osv osv, så er der de bløde ting, som hvordan skaber jeg venskaber og hvordan vedligeholder jeg dem. Og hvordan tackler jeg kærligheden og hvordan løser jeg konflikter. De skal også have hjælp til ikke at ende med at sidde ensomme på deres værelser/ i deres lejligheder og selvfølgelig vil de også gerne på ferie, som alle os andre. Der er ikke ret meget af det, der er muligt i dag, hvis ikke den handicappede har en pårørende, der kan hjælpe dem.

Det er ikke personalets skyld. Jeg tror på, at når man vælger at uddanne sig til socialpædagog for at arbejde med handicappede, så gør man det, fordi man virkelig gerne vil gøre en forskel og gerne vil hjælpe med at give de handicappede et liv, så tæt på det normale som muligt. Men personalenormeringerne i dag er så begrænsede, at dette reelt ikke er muligt. Jeg forestiller mig, at det også må være frustrerende for personalet at være en del af. Tallene for personaleomsætningen indenfor faget taler sit eget tydelige sprog.

I takt med denne nedbrydning af handicapområdet vokser frygten hos mig, og sikkert også hos andre pårørende, sig større og større ved tanken om, hvad der sker med vores “børn” den dag, vi ikke er her længere.

Den tanke er slet ikke til at leve med, derfor vil vi oprette et bosted med det, vi kalder “omvendt integration”. I dag bliver der etableret mange anderledes bofællesskaber, sikkert også nogle, hvor der er plads til handicappede. Vi vil etablere et bosted først og fremmest for de handicappede, men hvor der også er plads til os “almindelige” – deraf “omvendt integration”.

Der skal være plads til 10-12 handicappede. Udover det bliver der 2-4 studieboliger og 2-4 ældreboliger, og det er meningen at de unge studerende og ældre skal indgå som en del af livet sammen med de handicappede.

Vores bosted skal ligge i Københavns Kommune, for ellers kan de unge ikke beholde de jobs og/eller klubtilbud de går på. Vi leder efter en grund, hvor vi kan bygge – eller en tom ejendom, vi kan renovere. Skulle én af jer måske kende til et sted, vi kan gøre til vores, så kontakt os gerne på info@ibe.nu

Jeg glæder mig så meget, til vi får det op at stå. Rent egoistisk giver det også luft i livet til mig og ikke mindst vil det fjerne den urolige klump, der konstant ligger i maven ved tanken om, hvad der sker, når jeg stiller træskoene.

I dag er der mange handicappede som bliver overladt til sig selv – fordi der hverken er ressourcer eller vilje til at sørge for at ingen bliver efterladt.

I dag er der mange handicappede som bliver overladt til sig selv – fordi der hverken er ressourcer eller vilje til at sørge for at ingen bliver efterladt. Jeg ved det, for jeg har haft handicap inde på livet i 32 år – og har med egne øjne set, og på egen krop mærket den deroute, det har været. Men ikke hos os – ikke på vores kommende bosted, her vil “Ingen Blive Efterladt” – derfor hedder vi IBE.

Jeg har været heldig at blive en del af en stærk forældregruppe med et stort sammenhold, så jeg tror på, at min klump i maven forsvinder, når vi har fået oprettet vores bosted IBE. Man kan følge os på facebooksiden: Fonden IBE og læse meget mere om os på www.ibe.nu