Rolig Revolution er en platform for forandring. Vores mission er at forsøge at gøre det danske samfund bedre, ved at fokusere på både løsninger og problemer i fht demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed:
Demokrati – mere magt til folket
Vi tror grundlæggende på den samfundsmodel vi har her i Danmark, med dens mange muligheder for borgerdrevne initiativer og demokratisk indflydelse. Vi vil bruge disse aktivt til at skaffe mere magt til folket og arbejde for at skabe et mere reelt repræsentatitvt demokrati.
Bæredygtighed – en grøn omstilling
Vi erkender at vores samfund må gennemgå en bæredygtig omstilling på alle planer, for at bremse og imødegå den klimakrise, som vi allerede står midt i.
Mangfoldighed – de humanistiske værdier
Vi tror på at alle mennesker er lige meget værd, og derfor at menneskerettigheder er universelle og skal overholdes for alle på tværs af etnicitet, køn, seksualitet, handicap, socioøkonomisk status mm.
Du kan læse hele vores manifest her
Hvis du har lyst til at lave et gæsteindlæg til vores blog eller gerne vil bidrage til projektet på anden vis, så er du altid velkommen til at tage kontakt!