Marie Vindal Larsen er en borger i Københavns kommune, som stiller sig skeptisk overfor Lynetteholm-projektet. Derfor har hun blandt andet engageret sig i facebookgruppen Stop Lynetteholm og har desuden på egen hånd, forsøgt at få et svar fra politikerne i Borgerrepræsentationen på, hvorfor projektet skyndes igennem inden kommunalvalget d. 16. november 2021?

 

I januar fandt jeg ud af, hvad ”Lynetteholm” er. Jeg vidste godt, at nogen ville bygge noget i forlængelse af Refshaleøen, der skulle fungere som kystsikring. Men jeg vidste ikke, at det gik ud på at anlægge en kunstig halvø på 2,8 km² ved at hælde 80 mio. tons jord i Øresund for at skabe plads til 35.000 beboere og ligeså mange arbejdspladser. Jeg vidste heller ikke, at en del af disse planer også er at anlægge Østlig Ringvej, havnetunnel, ny metro, flytning af rensningsanlæg, og at anlægsfasen forventes at tage 50 år. Den ansvarlige minister, transportminister Benny Engelbrecht, udtalte tidligere i denne uge til TV2 Lorry, at Lynetteholm først skal opføres, og så kan vi senere tage stilling til, hvad halvøen skal bruges til. I princippet kan det ende med bare at blive en halvø, hvor der går nogle får rundt, udtalte han. Men da formålene med at anlægge Lynetteholm blandt andet er at løse Københavns problemer med trængsel og boliger, så virker dette scenarie stærkt usandsynligt. 

Den forhastede proces bekymrer mig, fordi jeg er bange for, at vi kommer til at stå i en situation, hvor mange borgere finder ud af, at de ikke vil have Lynetteholm, efter at anlægsloven er vedtaget.

På trods af projektets enorme størrelse, er mit indtryk, at befolkningen generelt – både i København og i resten af landet – ikke ved meget om projektet. Dette, tænker jeg, hænger sammen med den hastige beslutningsproces, der ligger bag. Ved kommunalvalget i 2017 havde vi ikke hørt om Lynetteholm. I oktober 2018 kom projektet til offentlighedens kendskab. Politisk er der lagt op til, at anlægsloven for etablering af Lynetteholm efter planen skal endeligt vedtages inden sommerferien 2021 og at anlægsarbejdet skal påbegyndes til september. Det vil sige kort før kommunalvalget i november samme år. Den forhastede proces bekymrer mig, fordi jeg er bange for, at vi kommer til at stå i en situation, hvor mange borgere finder ud af, at de ikke vil have Lynetteholm, efter at anlægsloven er vedtaget.

De svarede mig enten ikke, eller også svarede de på noget andet end det, jeg spurgte om.

Derfor har jeg prøvet at få svar på, hvorfor anlægsloven skal vedtages før kommunalvalget. Det har vist sig at være sværere, end jeg havde troet. Først stillede jeg spørgsmålet på Facebook til seks medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, som alle har stemt ja til Lynetteholm. De svarede mig enten ikke, eller også svarede de på noget andet end det, jeg spurgte om. For fire uger siden stillede jeg derfor spørgsmålet til alle medlemmer i Københavns borgerrepræsentation på mail. I alt har to politikere fra partier, der har stemt ja til Lynetteholm, svaret på mailen, dog på noget andet end det, jeg spørger om. Min intention er ikke at hænge enkeltpersoner ud, derfor er de politikere, som har svaret mig anonymiseret. Min intention er at belyse, hvorfor debatten om Lynetteholm kan opleves som ekskluderende og totalt uigennemskuelig fra et borgerperspektiv. Nedenfor er de svar, jeg har fået på Facebook og på mail fra medlemmer af borgerrepræsentationen fra partier, der har stemt ja til projektet, i en forkortet version. Som det vil fremgå, slutter ”dialogen” altid på samme måde: 

 

I et sjette eksempel svarede en politiker mig, at beslutningen i første omgang blev taget i staten, og at det derfor primært er dem, der bør stå til ansvar for sagens gang. Da jeg læste mailen kom jeg faktisk til at grine over, hvor kafkask hele situationen er. For hvem er “staten” egentlig? Da jeg spurgte om det, fik jeg at vide, at projektet ligger under transportområdet, og at jeg derfor kunne kontakte transportordførerne og transportministeren. Jeg har tidligere skrevet, at jeg er bekymret over beslutningsprocessens tempo til alle Folketingets transportordførere og til alle medlemmer i Folketingets transportudvalg. Jeg fik svar fra én politiker. Fra andre har jeg hørt, at transportministeren er meget svær at få i tale om spørgsmål til anlægsloven for Lynetteholm, men måske er det alligevel et forsøg værd.

 Generelt i konfliktsituationer tror jeg på, at dialog er vejen frem. Vi må gå i dialog med folk, vi er uenige med for at blive klogere og for at kunne skabe gode løsninger. Men en dialog er nødt til at være gensidig. Så hvad stiller man op, når dem der bestemmer, ikke svarer på det, man spørger om? 

Hvis du også mener, at beslutningsprocessen er gået for stærkt, så vil jeg til slut blot opfordre dig til at støtte borgerforslaget: ”Udsæt behandlingen af anlægsloven for etablering af Lynetteholm til tidligst folketingsåret 2021-2022 for at sikre bred borgerinddragelse” via linket: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-07417