Muligheder for aktivisme omkring racisme

Man er selvfølgelig altid velkommen til selv at tage et initiativ, men det kan være en fordel istedet at bakke op om de eksisterende aktivistiske projekter der er derude. Aktivisme kan tage meget energi og derfor kan det være en fordel at man er mange, så man kan deles lidt om det hårde arbejde og sammen opnå mere end man ville kunne hver for sig. Desuden lærer man nye mennesker at kende, som går op i nogle af de samme ting som en selv og det er selvfølgelig altid en berigelse i sig selv.

  • Sjælsmarks Venner hjælper især børnefamilierne på Sjælsmark med mad og hyggelige udflugter omkring højtider. De har en Facebook side.
  • Together WEPUSH hjælper folk på udrejsecentrene Sjælsmark, Avnstrup og Kærshovedgaard for afviste asylansøgere samt Udlændingecenter Ellebæk. Det drejer sig især om at skaffe, samle og pakke mad og ting. De har hhv en Instagram konto og en Facebook side.
  • Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination laver aktivisme og sætter fokus på problemer med racisme og diskrimination i Danmark. De har en Facebook side hvor man desuden kan finde links, til en lang række lokale afdelinger.
  • Black Lives Matter Denmark og især deres forkvinde Bwalya Sørensen har fået en del negativ opmærksomhed i medierne, men hvad end man synes om dem, så har de arrangeret mange store og relevante antiracistiske demonstrationer i tidens løb. Desuden er det takket være Bwalya Sørensens indsats at Rasmus Paludan i dag er blevet dømt for racisme (dommen er dog anket). De har en Facebook side og en Instagram konto.